Typisk organiserer vi virksomheden, så den kan stå på egne ben. Der skal være kompetencer, strukturer, processer, systemer, aktiviteter og ikke mindst mennesker, så vi kan løse stort set alle opgaver - selv. Bevares, vi henter spidskompetencer uden for huset så som revision, advokat og ved større projekter. Men daglig drift skal vi selv kunne klare; fra A til Å.
Det er også langt det nemmeste selv at have kontrol over hele operationen. Hvis vi generelt er dygtige i vores processer og beslutninger, er det både effektivt og skaber hurtigere resultater. Men der findes jo omfattende ressourcer og kompetencer i forsyningskæden, som vi med stor fordel og gevinst bør "folde ind" i dagligdagen - kun fordi det giver mening og værdi.
"Men hvordan gør man? Hvor tager jeg fat først?"
Slår vi op i teoribøgerne, kan det se ud som om, at et strategisk samarbejde skal dække hele forsyningskæde "end to end". Men det bør starte i det små og de lavt hængende frugter, der kan plukkes uden store projekter og komplicerede processer.
Start med de samarbejdspartnere, hvor relationen er allerstærkest. Hvilke kunder er dybt forankret i samarbejdet, og hvilke leverandører betyder mest for vores forretning?
Husk på - vi er kunde hos vores leverandører, og leverandør hos vores kunder. Altså! Hvis vi som kunde gerne vil tale om muligheder i samarbejdet med vores leverandører, vil vores kunder sandsynligvis det samme. Hvis vi ønsker, at vores leverandører skal indtage en åben og kreativ position til dialogen om udvikling af samarbejdet, skal vi have samme tilgang over for vores egne kunder. Så den mentale forberedelse til opgaven med at skabe mere værdi i forsyningskæden starter der.
Helt konkret starter processen med et indledende møde. Det bør være et af de møder, der ikke foregår online. For vi har behov for at sidde sammen, når det handler om at være kreative sammen. Deltagerne på mødet skal have "noget at skyde med", altså være beslutningsdygtige. Ikke fordi vi på første møde skal træffe konkrete beslutninger. Men mødet bør slutte med en enighed om, at der (1) er potentiale for at dele ressourcer og kompetencer i samarbejdet, og (2) at der skal arbejdes konkret og fokuseret på de første indsatser.
Mødeindkaldelsen vil også vise, hvor modige og dygtige vi er. Vi tager telefonen, ringer til samarbejdspartneren (f.eks. kunde eller leverandør) og foreslår et udvidet og dybere samarbejde. Vi vil naturligvis have nogle idéer og forslag med, men vores samarbejdspartner skal også have lektier for: Hvilke muligheder ser partneren? Det kaldes "co-creation", fordi vi sammen bygger grundlaget for og indholdet af samarbejdet på en ny og værdifuld måde. Og gevinsterne er enorme. Gigantiske!
For alt kan princielt komme i spil, hvis det giver mening og værdi for alle parter. Eksempler:
Listen kan blive meget længere, for det er kun kreativiteten ("co-creation"), der sætter grænser. Og bringer man mere end to samarbejdspartnere sammen, stiger mulighederne markant. Det bliver måske også lidt vanskeligere, men prøv det af, når I bliver lidt mere trænede.
”Når krybben er tom, bides hestene”. Det er også den sædvanlige stil - og måske naturlige adfærd - blandt langt de fleste kunder og leverandører, når krisetider sætter ind. Alle kommercielle folk - sælgere og indkøbere - bliver målt på økonomi; højere marginal og lavere omkostninger. Den der slår mest hårdt, vinder … eller hvad?
Et gammel ordsprog siger, at "det ikke altid er vinderen, der vinder". Det kan godt være, at man trækker sig ud som vinder af et slag, men ender med at tabe krigen. For det er netop i krisetider, at vi skal finde vores oprigtige samarbejdspartnere. Hvem vil vi gå med nu og i fremtiden? Hvem byder ind på reel "co-creation", og hvem er bare grådig og egoistisk? For der kommer en dag, hvor markedet og verden igen er stabiliseret og normalt. Vi bærer ikke nag, men husker.
Start med at ringe til en leverandør eller en kunde, som har samme holistiske og kreative tilgang som dig. Og begynd der.
Jeg vil gerne læse dine kommentarer til denne artikel - udfyld her under: